A-kasser og faglige organisationer
Alle a-kasser og faglige organisationer har oplevet den situation, at et medlem er kommet til skade eller har pådraget sig en alvorlig lidelse, som holder medlemmet væk fra sit arbejde i både uger, måneder og år.
Medlemmets møde med det kommunale system og reglerne for fx sygedagpenge og fleksjob kan være en frustrerende oplevelse for alle involverede, for medlemmet, for arbejdspladsen, for jeres organisation … og indimellem også for kommunens ansatte.
Er medlemmets arbejdsevne nedsat, så han/hun ikke kan fortsætte på fuld tid på den hidtidige arbejdsplads, er det vigtigt, at de sociale kapitler bliver bragt i spil.
Vi hjælper med at finde vej gennem paragrafjunglen, uanset om det drejer sig om sygedagpenge, revalidering, fleksjob på hidtidig arbejdsplads og/eller mulighederne for kompenserende foranstaltninger, fx en § 56-aftale, hjælpemidler, arbejdspladsindretning eller personlig assistance.
Har jeres medarbejdere brug for en opdatering på social- og beskæftigelseslovgivningen, skræddersyr vi et forløb, så I bliver bedre rustet til at hjælpe jeres medlem i dialogen og kontakten med kommunen.